Retninglinjer for brug af SØS' faciliteter

Som rytter og bruger af Sønderborg Sportsrideklubs faciliteter gælder en række retningslinjer. 

Først og fremmest skal man være medlem af klubben og have købt facilitetskort

Herunder er opridset retningslinjer for brug af stald og striglepladser samt brug af vores gode baner. 
Vi er glade for at du har lyst til at bruge vores faciliteter og vil være med til at hjælpe med at passe godt på dem. 

Rygning er ikke tilladt indendørs og må udendørs kun foregå ved de opstillede askebæger.

Hvis du vil læse alle SØS' ordens- og sikkerhedsregler så klik her

Brug af ridebaner

  1. Man samler klatter inden man stiger op på hesten og med det samme når man stiger af hesten.
  2. Ved ridning i ridehus rides altid venstre mod venstre
  3. Skridt foregår på hovslaget, venstre volte, én og én
  4. Husk at orientere dig mod andre ryttere - kig op og vis hensyn når du rider.
  5. Alle skal ride med sikkerhedsgodkendt ridehjelm
  6. Brug af earphones er kun tilladt i undervisningsøjemed.
  7. Alle rider med fodtøj beregnet til ridning. 

Longering

  1. Longering må kun foregå i den lille hal eller den gamle udendørsbane bag laden

Springning

  1. Børn under 18 år skal bære godkendt sikkerhedsvest
  2. Ingen springning uden opsyn af kyndig voksen.
  3. Løsspringning er muligt at arrangere den første lørdag i hver måned og skal koordineres med resten af stalden. 

Græs- /Springbanen

  1. Græsbanen må kun bruges i sommerhalvåret og når det er tørt
  2. Husk at lukke lågen når du rider ind og rider ud.

Brug af strigle- og vaskepladser

  1. Husk at fjerne klatter inden du forlader striglepladsen
  2. Hver rytter ryder op efter sig selv og hjælper med at feje mv. 
  3. Heste må ikke stå uden opsyn på staldgangen eller på striglepladserne.
  4. Staldgangen må ikke bruges til opbevaring af redskaber, striglekasser m.v.
  5. Børn under 12 år skal bære sikkerhedsgodkendt ridehjelm i stalden.
  6. Brug af vaskepladsen skal ske med mindst muligt forbrug af vand. Vaskepladsen må ikke bruges til længere opholdsplads for hesten. Vaskepladsen skal ryddes op efter brug.