Genåbningsplan – SØS Corona retningslinjer pr. 22.4.2021

22-04-2021

Den 21. april åbnes indendørsidræt for børn og unge under 18 år (uden coronapas) samt ældre over 70 år (med coronapas)
Den 6. maj åbnes indendørsidræt for voksne fra 18-69 år (med coronapas)
Den 21. maj åbnes resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter (med coronapas), som ikke er åbnet før

Indendørs: Forsamlingsforbuddet indendørs lyder på 10 personer. Dog er der en undtagelse for indendørs idræts- og foreningsaktiviteter, hvor følgende lofter er gældende:
• Børn og unge under 18 år (så snart man er fyldt 18 år, tæller man som voksen): 25 personer
• Ældre over 70 år (med krav om coronapas): 10 personer
Voksne mellem 18-69 år er ikke omfattet af genåbningen af indendørsidræt pr. 21. april.

Udendørs: Forsamlingsforbuddet udendørs lyder på 50 personer, både i samfundet generelt og i forbindelse med udendørs idræts- og foreningsaktiviteter.

Coronapas: Personer over 70 år skal fremvise coronapas pr. 21. april. Ansvaret for at tjekke pas ligger hos den enkelte træner, der tjekker for et gyldigt coronapas. Der er ikke krav om coronapas for trænere eller såkaldte nødvendige voksne (f.eks. forældre, der hjælper/trækker på et elevskolehold).

Privat og elevskoleundervisning udendørs: Der må gerne afvikles undervisning udendørs, såfremt forsamlingsforbuddet på 50 personer overholdes. Træner/underviser indgår heri.

Privat og elevskoleundervisning indendørs: Det er tilladt såfremt rytterne enten er under 18 år eller over 70 år. Træner indgår i det samlede antal.

Ridestævner: Det er tilladt at afholde ridestævner udendørs, såfremt forsamlingsforbuddet på 50 personer overholdes. Indendørs kan der også godt afholdes stævner – dog kun for børn og unge under 18 år, hvor man må være 25 personer til stede ad gangen.

Afstandskrav: Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man så vidt muligt holder 1 meters afstand til hinanden. Dog lyder anbefalingen fortsat på 2 meter, når man laver aktiviteter i bevægelse.

Ridning i hallerne: For voksne mellem 18-69 år må ridehallerne fortsat kun benyttes til motionering af heste. Ridehallerne må ikke benyttes til undervisning for aldersgruppen 18-69 år. For øvrige aldersgrupper må ridehaller benyttes til både motionering og undervisning – vær opmærksom på de gældende forsamlingsforbud herfor.

Brug af mundbind: Alle personer over 12 år skal bære mundbind på indendørs idrætsfaciliteter, når man er stående eller gående. Her tolkes f.eks. ridehaller, stalde osv. som værende indendørs.

Stalden: Der må kun være 10 personer samlet i områderne dif. ved tidligere retningslinjer. Vi vil stadig bede om at det så vidt muligt kun er medlemmerne i staldene, for at minimere smitte.

Se mere på de forskellige myndigheders hjemmesider, hvis I vil have uddybende information.